BusyPack
BusyPack eller Busy-Pack var en serie af produkter fra Dansk Software Center, som kunne leveres til et bredt spektrum af computere i "mindre" eller "større" versioner. Det komplette BusyPack system indeholdt fuldt integreret finans-, debitor-, kreditor-bogføring, fakturering og lagerregnskab. Man kunne starte med et eller flere af disse moduler, og siden udvide med flere.
Det var oprindeligt udviklet til MS-DOS, og blev senere porteret til Commodore 64 og Commodore Amiga.
BusyPack blev anmeldt i PC world Danmark, 1986, nr. 5.
Eksempler på priser i 1990:
- FINANS-bogholderi Kr. 1.995.-
- FINANS-bogholderi samt debitor/kreditor styring Kr. 2.495,-
- FAKTURERING/LAGER med integration til debitorstyringen Kr. 2.495.-
- TOTAL-økonomisystem Kr. 3.495.-
I 1987 blev der indgået en aftale med Alt Om Data, om at udsende 10.000 BusyPack Finans moduler til læserne. Brugeren kunne registrere sin kopi gratis, og skulle derefter kun betale opgraderingsprisen når nye versioner udkom.