ANP3

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

ANP3, en forkortelse for Analytical Network Program version 3, er et program der har sin oprindelse på Laboratoriet for Kredsløbsteori på Danmarks Tekniske Højskole og som blandt andet beregner poler og nulpunkter af lineære kredsløbsfunktioner.

Gruppen bag ANP3 bestod af E.V. Sørensen (koordinator og initiativtager), Thomas Rübner-Petersen, Birthe Guldbrandsen, Hans Gaunholt, Stig Skelboe og Erik Lindberg. Det grove arbejde med implementering af algoritmerne blev udført af Finn Verner Nielsen og Rolf Molich Pedersen.

I marts 1972 var ANP3 færdigudviklet. De første år kørte ANP3 på DTH's store IBM computer hos NEUCC med almindelige terminaler. Endvidere også på GIER og RC4000 fra Regnecentralen. Men allerede da de første PC’ere kom frem midt i firserne blev programmet overført til DOS omgivelser ved hjælp af Ryan-McFarland FORTRAN compileren.

Yderligere oplysninger fås pr. e-mail:

erik.lindberg@ieee.org

Tidlige udgaver

ANP1 – senere ANP2 – blev programmeret i ALGOL IV til GIER af Regnecentralen.