Statens IT historie
Statens It (CVR: 31786401) er en styrelse under Finansministeriet, der har til opgave at drive, supportere og udvikle informationsteknologi i statslige institutioner. Pt. leverer Statens It services til 16 ministerier og en del af deres styrelser, i alt ca. 28.000 brugere. Styrelsen blev dannet i 2009 og havde i 2020 ca. 440 ansatte.
STATENS IT - historien
Grundlaget for Statens IT
Grundlaget for Statens It var en rapport om ”Etablering af administrative servicecentre i staten” fra februar 2008. Rapportens hovedanbefaling var:
Der anbefales etableret ét servicecenter i Økonomistyrelsen, som skal varetage opgaver på løn-, bogholderi- og regnskabs- samt rejseområdet, og et servicecenter i Skatteministeriets koncern, som skal varetage opgaver på administrativ it-drift og support, herunder varetage driften af de statslige servere.
Projektets opgave var at udarbejde planer for etableringen af en it-organisation, som skulle servicere samtlige ministerier. Tidshorisonten for opgaven var givet i rapporten, nemlig 3 år. Formuleringen i rapporten er, set i bakspejlet og ved et 10 års jubilæum, værd at citere ordret: ”Implementeringen af de foreslåede løsninger vil være en kompleks opgave og forventes at vare op til tre år.”
Skatteministeriet havde opgaven med etableringen af it-servicecentret.
Begrundelse for etableringen
Begrundelse for det var: "Det tværministerielle it-center foreslås forankret i Skatteministeriet, fordi ministeriet har omfattende erfaringer fra tidligere fusionsprocesser, herunder på it-området. It er allerede i dag en kerneopgave i Skatteministeriet, og der forventes derfor at være betydelige positive synergier mellem den eksisterende it-portefølje og de nye it-opgaver, Skatteministeriet vil få tilført".
Skatteministeriet havde valgt at bygge en selvstændig organisation, adskilt fra den daværende itorganisation i SKAT, med en direktør fra det private erhvervsliv i spidsen, Jan Cilius. Projektet var bemandet med en kerne af folk fra SKAT, som i løbet af 2008 blev suppleret af medarbejdere, der blev udlånt fra en række ministerier. Desuden fik projektet bistand fra konsulenter.
En overskrift i Berlingske den 19. marts 2009 sagde det meget godt:
"Kaos om Statens IT: Det skulle have givet heftige besparelser på IT, men nu er Statens IT selv blevet alt for dyrt. Derfor bliver projektet nu skruet gevaldigt ned".
Da vi kom frem til sommeren 2009, blev SKAT-projektet lukket.
En ny start
Fra 1. juli 2009 overtog Finansministeriet ansvaret for at etablere et it-servicecenter. Der kom en ny direktør fra Finansministeriet, Lone Strøm, og en række medarbejdere, særligt fra det daværende Økonomistyrelsen, kom til. De havde en god baggrund fra arbejdet med Navision-projektet. Finansministeriets departement varetog i den periode administrationen af projektet.
Et centralt punkt i skabelsen af det nye Statens It var, at seks eksisterende statslige it-fællesskaber (der tilsammen servicerede otte ministerområder) meldte sig med henblik på at fusionere til én organisation.
Det var Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Klima- og Energiministeriet.
Det nye Statens IT
D. 1. januar 2010 blev den nye styrelse, Statens It, etableret.
Staten havde på dette tidspunkt it-infrastruktur fra stort set samtlige producenter fra de sidste 20 år fordelt på et utal lokationer, serverrum, krydsfelter og kosteskabe. Hvordan samler man alt dette i en samlet infrastruktur og sikrer stabiliteten for systemerne samtidig med det – både i transition og i den efterfølgende drift? Det var den opgave, vi skulle gennemskue og beregne business cases på. Løsningen skulle dække størstedelen af staten og være fuldt implementeret efter 3 år. Volumen var ca. 40.000 brugere og ca. 10.000 servere.
Nye datacentre
Der skulle etableres 2 og et halvt datacentre – to som skulle være redundante plus et uafhængigt backup center (det halve). Valget faldt på et rum i det centrale København, L1, og et rum i København Nordvest, L2, samt et rum på Gl. Kongevej, L3. Der blev lavet aftaler via Bygningsstyrelsen om indretning af vores nye datacenter, og vi fik hjælp af Center for Grøn It i Digitaliseringsstyrelsen til at gøre datacentret miljørigtigt og energieffektivt. Etableringen blev endeligt afsluttet i 2012.
De første serverkonsolideringer (i 2011) blev derfor gennemført enten ved migrering til datacentrets ene og færdiggjorte lokation eller ved konsolideringer lokalt i velfungerende serverrum.
I efteråret 2011 blev de første syv serverrum udfaset, og herefter gik det efter en fastlagt plan, som dog blev udfordret og måtte ændres undervejs som følge af blandt andet ressortomlægninger, hjemtagning af infrastruktur fra udløbne kontrakter, en vandmiljøplan i høring, indgreb i arbejdskonflikt, kontanthjælpsreform, kommune- og regionsforhandlinger, afslutningsdebat i Folketinget og andre vigtige opgaver i de styrelser, vi leverer basal it-drift til.
Problemer undervejs
Styrelsen var et sammenskudsgilde af otte forskellige organisationer - infrastruktur, sikkerhedsniveauer og kundeaftaler var vidt forskellige, mens medarbejderstaben var lige så homogen som en skilt bearnaise. Og major incidents var en lige så dagligdags begivenhed som forsinkede S-tog eller papirstop i printeren.
Alt dette prægede Statens It's tilstedeværelse i pressen. Og med pressen mener jeg egentlig et begrænset udsnit af mediebilledet. Det er primært niche-tech-medier, der interesserer sig for Statens It, fordi styrelsen aldrig er i direkte kontakt med borgere og derfor ikke er kendt i den brede offentlighed. Men dårlig pressedækning for det bliver nærlæst af både kunder og medarbejdere.
Rigsrevisionens beretninger var således en årligt tilbagevendende begivenhed, vi gruede for, og hver gang fik Statens It anmærkninger og endnu en tur i mediemaskinen. Det samme gjaldt Rambøll og Dansk IT's årlige rapport "IT i praksis", som tog temperaturen på myndighedernes forventninger til bl.a. Statens It.
Det tegnede ikke særlig godt. Man troede grundlæggende ikke på, at Statens it kunne levere billigere og mere stabil drift, end det man havde i forvejen.
Vendepunktet
I 2015 skete der alligevel noget. Tallene vendte. Lidt flere af de offentlige virksomheder troede på, at Statens It kunne spare dem for nogle penge og få driften til at køre:
"Alle kender historien om den grimme ælling, der skulle så gruelig meget igennem, før det blev godt. Måske begynder vi at ane de hvide fjer," som det lød om Statens It i 2015-udgaven af IT i praksis.
Og det begyndte så småt at vende. Rigsrevisionsrapporterne blev mildere og mildere i forhold til Statens It, kundetilfredsheden steg, og de gode nyheder begyndte så småt at overskygge de dårlige. Det lange seje træk havde virket.
Statens IT i dag (2022)
- Fra otte ministerområder i 2010 med lige under 10.000 brugere til nu 19 ministerier med over 36.000 brugere fordelt på 156 kunder
- I 2020 er antallet af medarbejdere ca. 550, hvoraf de 25 % er kvinder, resten mænd! Og den gennemsnitlige anciennitet er 8,7 år.
- I 2022 er tallene nået op på 19 ministerier med over 36.000 brugere fordelt på 156 kunder.
Det administrative hovedsæde ligger nu i Ballerup og vi betjener vi nu hele landet inklusiv Grønland og Færøerne.
Vi har også etableret lokationer i Sønderborg, Aarhus og på Slotsholmen i København.
Siden 2012 har Michael Ørnø været administrerende direktør for Statens It.
Se: Tidslinje og opgaver
Ovenstående er redigeret ud fra Statens It's jubilæumskrift - '10 år med Statens It - fra 2020'. Lagt på wiki’en i november/december 2022.
Tilknytningen til Ballerup, "Silicon Valley"
Læs mere om området og dets mange IT-virksomheder.